I det fynske folks tjeneste

Moske-sag truer Odense-borgmester

Dansk Folkepartis medlemmer skal nu beslutte, om partiet fortsat skal støtte Odenses borgmester Jan Boye. DF er fortørnede over, at de ikke er blever informeret om moske-planer.  

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, 1. viceborgmester i Odense, er fortørnet over, at borgmester Jan Boye har vist støtte til ideen om en stormoske i byen.

Partiet er dybt skuffet over, at borgmesteren ikke tager afstand til opførelsen af en stormoske i Odense.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, 1. viceborgmester i Odense, er fortørnet over, at borgmester Jan Boye for nylig var på besøg i Islamisk Trossamfunds moske i Odense - og at han har vist støtte til ideen om en stormoske i byen.

Mandag aften besluttede Dansk Folkepartis bagland, at partiets medlemmer i Odense på et møde til november skal beslutte, om Dansk Folkeparti også ved næste valg skal støtte borgmesteren.

Alex Ahrendtsen raser samtidig over, at Jan Boye i et halvt år har kendt til de odenseanske muslimers planer om at bygge en stormoske - uden at borgmesteren har informeret sine støtter i Dansk Folkeparti.

Moske-planer i Odense

Familiefonden, der står bag planerne om en moske i Odense, ønsker den placeret i det grønne området nord for Granparken i Vollsmose.

Vis stort kort