Motionsdag: En festdag med dans, bordtennis og høvdingebold

Fredag den 13. oktober trækker danske skoleelever i idrætstøjet til en dag med glæde, bevægelse og fællesskab. Og det med fællesskab lægger de meget vægt på i Aarup.

Det er 35 år siden, at en gruppe fynske idrætslærere fandt på det, som vi i dag kender som skolernes motionsdag.

En begivenhed, der for mange forbindes med endeløse løbeture rundt om skolens boldbaner eller cykelture rundt om skolen.

Men sådan var det ikke på Aarup Skole. Her stod dagens program på klasseløb, dans, folkedans, bordtennis og høvdingebold.

- Vi vil gerne lave en alsidig motionsdag, hvor der er mange forskellige aktiviteter, som børnene kan være med til. Og vi oplever at det gør at mange flere børn vil være en del af det. Vi har ikke nær så meget fravær, som vi plejer at have, fortæller idrætslærer Anne Grethe Sø Nørlev Jensen fra Aarupskolen.

Og motionsdagen på Aarupskolen byder ikke mindst på glæde og fællesskab.

- Vi vil rigtigt gerne have, at den her dag på Aarupskolen blive en dag, hvor børnene oplever, at de er en del af noget større. At de er del af en stor skole, fortæller idrætslærer Anne Grethe Sø Nørlev Jensen.

Eleverne begyndte motionsdagen klokken 8.15 og dagen varede helt til klokken 14.15.

Verdens største

Udover skoler deltager en lang række daginstitutioner og efterskoler også i Skolernes Motionsdag.

Dansk Skoleidræt anslår, at 700.000 børn og unge deltager i Skolernes Motionsdag. Det gør begivenheden til en af verdens største motionsevents for børn.

Den første Skolernes Motionsdag fandt sted for 35 år siden. Siden dengang har motion og bevægelse fået en stadig større plads i skoledagen. Sammen med skolereformen er det også blevet et lovkrav, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag.

- Vi vil gerne lave en alsidig motionsdag, hvor der er mange forskellige aktiviteter, som børnene kan være med til. Og vi oplever at det gør at mange flere børn vil være en del af det. Vi har ikke nær så meget fravær, som vi plejer at have, fortæller idrætslærer Anne Grethe Sø Nørlev Jensen fra Aarupskolen.

Historien bag Skolernes Motionsdag:

Oversigt

    Oversigt