I det fynske folks tjeneste

Motionsdag udvidet til børnehaver

00:59

Løb så hurtigt, at avisen ikke falder af. Det var en af udfordringerne i børnehaven Toppen i Odense.

Dans var en af aktiviteterne her i børnehaven Toppen i Odense

Nu skal også børnehavebørnene motionere den sidste dag før efterårsferien

1 af 5

Traditionen tro holder alle skoler motionsdag den sidste fredag før efterårsferien. I år er det dog ikke længere kun skolerne der skal have motionsdag. Også børnehavebørnene i Odense skal have sved på panden.

Alle Odense Kommunes børnehaver skal for andet år i træk også have motionsdag. "Leg med sved på panden" som projektet hedder, er en del af kommunens vision: "at leve er at lege".

Børn skal lære det værdifulde i at lege. Samtidig har projektet målet om at ville af med overvægtige børn og istedet have fysisk, socialt og mentalt stærke børn.

Der er omkring 6500 børnehavebørn, der deltager i "Leg med sved på panden". De skal ikke blot løbe - pædagogerne har også fundet på en sjov måde, hvor børnene selv kan bestemme, hvad de ønsker at lave i løbet af dagen. På paptallerkner er der skrevet hvad der er mulighed for at lave i løbet af dagen, og børnene kan så "bestille" den slags dag/menu de ønsker at arbejde med.

- Målet er at børnene får fælles bevægelsesoplevelser, et godt grin og får brugt alle kroppens muskler, led og knogler, siger Charlotte Worm, der er udviklingschef i Institutionsafdelingen i Odense Kommune.

Ved du noget? Så send os et tip