I det fynske folks tjeneste

Motionsløb sender busser på omvej

Flere bybusser i Odense må finde andre veje, når der på søndag bliver afviklet Cityløb i Odense.

I tidsrummet mellem kl. 10:00 og 16:00 vil flere bussers ruter være omlagt. Det gælder ruterne 51-53, 151-153 og 140-141, der vil køre i retning fra OBC ikke via Vindegade, Vesterbro og Søndergade, men i stedet ad Jernbanegade, Slotsgade, Fisketorvet, Klosterbakken, Filosofgangen og ud på den normale rute på Sdr. Boulevard.

I den anden retning kører busserne også via Klosterbakken og Fisketorvet, men derfra ad Nørregade til OBC.

Rute 40 til og fra Sanderum følger samme omkørselsrute - busserne kommer derfor ikke ad Vestre Stationsvej, Fælledvej og Heden som normalt.

Rute 110-112 kører ad Klosterbakken i stedet for Klingenberg i begge retninger.

Cityløbet kan give forsinkelser, både på grund af omkørslerne og de mange mennesker i bymidten.