Motorcyklist dræbt ved Otterup

Onsdag eftermiddag blev en motorcyklist dræbt ved et trafikulykke ved Otterup.

Ulykken skete ved Lunde syd for Otterup lidt før kl 15.

Motorcyklisten var på vej mod syd af Bladstrupvej, da den i krydset Mosegyden / Ulkendrupvej kørte direkte ind i siden på en krydsende last bil med anhænger.

Kl. 14.56 modtog Fyns Politi alarmen om ulykken, og ambulancer og Beredskab Nordfyn blev tilkaldt. 

- Den midaldrende motorcyklist var dræbt på stedet, oplyser vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

De nærmere omstændigheder ved uheldet skal nu afklares. Det har ikke været muligt at afhøre den kvindelige chauffør af lastbilen, og hun er nu indlagt med chok på OUH.

Sent onsdag arbejdede Fyns Politi fortsat på at fastlægge den dræbtes identitet.

Oversigt

    Oversigt