Motorvej åbner mod vest

Det ny til- og frakørselsanlæg på motorvejen syd for Odense er så langt fremme, at ramperne i vestgående retning kan åbnes d. 20. april.

Hidtil har det kun været muligt at køre på motorvejen i retning mod øst i det ny anlæg, mens trafikanter mod vest har været henvist til at benytte det gamle anlæg 50.

Det gamle anlæg 50 bliver lukket helt, når det ny tages fuldt i brug.

Anlægget åbnede i østlig retning i efteråret 2015 samtidig med at forlængelsen af Munkebjergvej åbnede.

Arbejdet med de vestvendte ramper har trukket ud, fordi forbindelsesvejen Drejebænken mellem Svendborgvej og Munkebjergvej skulle stå færdig først, og det blev forsinket på grund af vintervejret.

Den våde vinter gjorde vejen så våd, at kommunens tunge maskiner sank i, hvilket hindrede asfaltering af den, oplyser projektleder Stig Langsager.

Det har været til géne for mange trafikanter, som har måttet køre omveje, når de skulle af eller på motorvejen, hvis de kom far vest med ærinde i det sydlige Odense eller skulle fra Odense mod Middelfart og Jylland.

Når det ny tilslutningsanlæg 50 tages fuldt i brug og det gamle anlæg 50 bliver lukket, forventes der bedre fremkommelighed på motorvejen syd om Odense, fordi der bliver længere afstand mellem tilslutningsanlæg 50 og 51, fortæller Vejdirektoratets projektleder, Robin Højen Madsen.

Åbningen af de vestvendte ramper og Drejebænken finder sted d. onsdag d. 20. april klokken 06.00.

 

 
 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt