Motorvej åbner igen i begge retninger

Fyns Politi oplyser, at motorvej E20 ved Odense igen er åben for trafik i begge retninger. Store skader på asfalten skal dog vurderes, før begge spor i østlig retning kan åbnes.

Motorvejen over Fyn blev mandag formiddag spærret i begge retninger vest for Odense på grund af en brændende bil. Det oplyser Vejdirektoratet.

Men det ser nu ud til at lysne for bilister, der er på vej over Fyn.

Fyns Politi oplyser til Ritzau, at motorvejen ved Odense igen er åben i begge retninger.

Politiet skriver dog på Twitter, at der er sket store skader på asfalten, som skal vurderes, inden begge spor i retningen mod Sjælland kan åbnes igen.

Oversigt

    Oversigt