Motorcyklist er kommet til skade efter uheld på Fynske Motorvej

Fynske Motorvej var kortvarigt spærret ved frakørsel 50 i Odense. Årsagen er et uheld tidligt fredag aften, hvor en motorcyklist kørte op bagi i en bil.

Der er sket et uheld på Fynske Motorvej fredag aften, og derfor er motorvejen spærret fra frakørsel 50 ved Odense C i retning mod Jylland. Det oplyser Vejdirektoratet. 

Al trafik bliver ledt fra ved frakørslen 50, og bilister kan benytte tilkørslen for at komme på motorvejen igen.

Vejdirektoratet forventer, at oprydningsarbejdet tidligst er overstået klokken 19.45. 

Opdatering
Clock07. jun 2019, kl. 18:47
Motorvejen er åbnet igen. Der er dog stadig kø og forlænget rejsetid på strækningen, oplyser Vejdirektoratet.
Clock07. jun 2019, kl. 19:00
En motorcyklist er kommet lettere til skade, oplyser Fyns Politi.

Allerede klokken 18.45 kunne Vejdirektoratet dog oplyse, at afkørsel 50 er genåbnet, og at alle spor er farbare.

- Der er dog stadigvæk forsinkelse på strækningen mellem Langeskov og Odense efter spærringen, oplyser Vejdirektoratet. 

Fyns Politi: Motorcyklist er kommet til skade

Ifølge Fyns Politi er det en mand på en motorcykel, der er kørt op bagi en bil, som holdt i kø i pinsetrafikken på motorvejen.

Motorcyklisten er kommet lettere til skade. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi til TV 2/Fyn. Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om den tilskadekomne. 

Motorvejen blev spærret kortvarigt på grund af noget forurening på motorvejen. Da forureningen var fjernet, åbnede motorvejen igen. 

Kø på grund af ferietrafik

Der er i forvejen tæt trafik og risiko for kødannelse på store dele af Fynske Motorvej på grund af pinseferien. 

- Det skyldes formodentlig en kombination af ferietrafik og vejarbejde, oplyser Vejdirektoratet.

Det forventes, at de mest trafikale dage vil være fredag mellem klokken 14 og 16, lørdag mellem klokken 10 og 13 og så mandag, hvor de fleste vil tage turen hjem igen mellem klokken 6.30 og 9.

Oversigt

    Oversigt