Motorvejen forsinkes i to år

Motorvejen mellem Odense og Svendborg bliver forsinket i to år. Den skulle være åbnet i 2007, men bliver nu tidligst færdig i 2009.

-

Motorvejen mellem Odense og Svendborg bliver forsinket i to år. Den skulle være åbnet i 2007, men bliver nu tidligst færdig i 2009.

Det skriver Fyns Amts Avis torsdag.

Det er fungerende trafikminister Brian Mikkelsen, der onsdag orienterede Folketingets trafikudvalg om, at motorvejsstrækningen mellem Kværndrup og Svendborg altså først kan stå færdig i 2009.

Det er den berygtede hasselmus, der igen er på spil. Hasselmusen lever i området omkring Svendborg, og derfor kunne den oprindelige afslutning på motorvejen ikke lade sig gøre. Svendborg Kommune valgte så et andet alternativ. Det skulle oprindeligt forsinke motorvejen med et år - men nu er der altså lagt endnu et år til.

- Vi havde fået at vide, at det ville forsinke det hele med omkring et år. Men at det nu tidligst bliver i 2009 forstår jeg ikke en pind af. Det er helt ud i hampen, siger Svendborgs borgmester Jørgen Henningsen (S) til Fyns Amts Avis.

 

Oversigt

    Oversigt