Motorvejen igen åben, efter væltet lastbil skabte kø

En lastbil med fem tons kød væltede natten til tirsdag på den fynske E20 motorvej ved Vissenbjergafkørslen mod Odense. Tirsdag middag er motorvejen igen farbar i alle spor.

Den forulykkede lastbil har skabt store køer på motorvejen, og tirsdag morgen var der kun et spor åbent i østgående retning.

Lastbilen kørte med en container fuld af kød, og først da alt kødet var læsset videre over i en anden container, kunne den væltede lastbil bugseres væk.

Hvad der har været årsag til ulykken ved politiet endnu ikke, men vagthavende ved Odense Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.

Tirsdag middag oplyser politiet, at begge spor på motorvejen igen er åbnet.

Oversigt

    Oversigt