Motorvejen spærres

Den fynske motorvej bliver lørdag aften spærret mellem Nr. Aaby og Middelfart og først åbnet igen søndag morgen på grund af broarbejde.

Motorvejen bliver spærret lørdag klokken 21.00 og åbnes først igen søndag klokken 08.00.

Årsagen er arbejde med broen, der fører Aulbyvej over motorvejen. Broen er støbt, mens trafikken passerede under den.

Men nu skal forskallingen - eller broens støbeform - fjernes. Det gøres bedst og hurtigst med vejen spærret, oplyser Vejdirektoratet.

Bilister, der skal mod øst i det pågældende tidsrum, må køre af motorvejen i Middelfart og tage den gamle hovedvej til Nr. Aaby.

Bilister, der skal mod vest må køre fra i afkørsel Nr. Aaby og tage den gamle hovedvej til Middelfart, hvor de igen kan komme på motorvejen.

Oversigt

    Oversigt