I det fynske folks tjeneste

Jord på kørebanen spærrede motorvejen og skabte lang kø

Fynske Motorvej var tidligt torsdag morgen spærret ved Vissenbjerg.

Der er en længere kø på Fynske Motorvej tidligt torsdag morgen. Ifølge P4 Trafik skyldes køen, at der er tabt noget jord på vejen omkring afkørsel 54 Vissenbjerg. (Arkivfoto) Foto: Sofie Dambæk Rasmussen

Opdatering

  • 09. maj 2019 kl. 06:41 Motorvejen er ifølge Vejdirektoratet ikke længere spærret. Der er dog fortsat op mod 45 minutters kø ved uheldsstedet.
  • 09. maj 2019 kl. 07:34 Nu er køen og den forlængede rejsetid nede på cirka ti minutter, skriver Vejdirektoratet.

Motorvejen var torsdag morgen spærret ved afkørsel 54 Vissenbjerg i retning mod Odense. Ifølge P4 Trafik skyldtes det tabt jord på kørebanen.

Det bekræfter Fyns Politi tidligt torsdag morgen.

- Der ligger jord på en strækning af 400 meter. Det er formentlig blevet tabt fra en lastvogn, men vi ved ikke hvem. Der er jo ikke rigtig afsender på den slags, siger Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.

Han fortæller, at jorden bliver spulet væk fra vejbanen.

- Hvis der tabes bare lidt jord, så er der noget, der er gået galt. Det er et tyndt lag, men det skal selvfølgelig væk, fordi det udgør en risiko for trafikken. Men der er tale om et mindre spild, og det kræver ikke vores indblanding. Det klarer Vejdirektoratet selv, siger vagtchefen.

P4 Trafik Syddanmark skriver på det sociale medie Twitter, at trafikken ledes fra ved 54 Vissenbjerg, og at man kan køre på igen ved modsatte side.

Ifølge Vejdirektoratet er oprydningsarbejdet tidligst overstået klokken 06.45