Motorvejen spærret i flere timer

En lastbil, som stillede sig på tværs af motorvejen betød, at E20 mandag morgen blev spærret i retning mod Sjælland.

Uheldet skete ved Årup, og hele strækningen fra Vestfyn ind mod Odense var der lange køer hele morgenen og formiddagen.

Lastvogn på tværs

Ved 7.30-tiden mandag morgen kom en lastbil i slinger, og det betød, at den kom til at stå på tværs af motorvejen ved Årup.

På grund af den tværstående lastbil var der en enkelt bil, der havnede i rabatten, men der skete hverken personskade eller materiel skade.  

Episoden skete imellem en afkørsel og en tilkørsel, og derfor kunne politiet lede bilisterne op over fra- og tilkørselsramperne tilbage på motorvejen.

Den tunge morgentrafik betød omfattende kø på både motorvejen og landevejen.

Oversigt

    Oversigt