Motorvejspigge er spild af penge

Rådet for Sikker Trafik kalder forsøget med vejpigge mod spøgelsesbilister for spild af penge.

Forsøget foregår blandt andet ved motorvejsnedkørslen ved Middelfart, hvor spidse pigge punkterer dækkene, hvis en bil kører mod kørselsretningen.  Forsøget har allerede standset en spøgelsesbilist ved Middelfart. Alligevel mener Rådet for Større Trafik, at de 25 millioner kroner, forsøget koster, kan bruges bedre.
   
- Risikoen for at møde en spøgelsesbilist er ganske ganske lille. Hvis man vil have trafiksikkerhed, kan man bruge de mange millioner til nogle langt mere effektive ting, siger specialkonsulent ved Rådet for Sikker Trafik Søren Troels Berg til Nyhedsbureauet Newspaq.

Transportministeren mener dog, pengene er givet godt ud.
- Vi laver jo mange forskellige kampagner og forsøg på mange forskellige områder, og vi skal huske på, at det er vigtigt at bruge hele paletten, udtaler Hans Christian Schmidt.

Oversigt

    Oversigt