Mudder på Langeland

20.000 mennesker har meldt deres ankomst til dette års udgave af Langelandsfestivalen. Lige nu er stedet hvor festivalen holdes ramt af mudder.

-

20.000 mennesker har meldt deres ankomst til dette års udgave af Langelandsfestivalen. Lige nu er stedet hvor festivalen holdes ramt af mudder.

Telte er blæst væk og biler sidder fast i mudderet på Langeland, der er blevet hårdt ramt af det ustadige danske sommervejr de sidste par dage.

\"Ja, folk skal da huske at tage gummistøvlerne med\", siger festivalchef Jens Møller Andersen.

Arrangørerne frygter dog ikke det mudderkaos som på årets Midtfyns-festival var med til at give et dundrende underskud.

Alt tyder på at vejret bliver bedre i de kommende dage og samtidig har Langelandsfestivalen allerede solgt billetter i forsalg, så økonomien kan hænge sammen.

Også festivalgæsterne tager situationen med ophøjet ro.

\"Vi holder humøret højt og hygger os med nogle bajere\", siger Malene Amgild fra Holbæk.

 

Oversigt

    Oversigt