I det fynske folks tjeneste

Mudder, slam, vandløb og venstremænd

03:05

Landmændene vil rense vandløbene for mudder og slam. Den ide støtter venstrepolitikerne i flere kommuner. Men biologer er imod - fordi det ødelægger dyre-og plantelivet.

1 af 2

Der skal tages større hensyn til landmændene og lidt mindre hensyn til vandmiljøet. Det er meldingen i en række af de fynske kommuner, der har fået Venstre-borgmestre efter seneste kommunalvalg.

Det er i kommunerne Nyborg, Svendborg og Kerteminde, at venstrepolitikerne nu vil arbejde for, at der bliver renset mere slam og mudder op i vandløbene.

Flere steder er oprensning af vandløb meget begrænset, fordi det kan beskadige forekomsten af planter og dyrearter i vandløbene.

Men landmændene mener, at den manglende oprensning ødelægger dræningen af deres marker. Og det vil de nye venstreflertal ændre på.

Bekymrer det dig ikke, når biologer siger, at man ødelægger dyre- og plantelivet?

- Nej, det gør det ikke. Det passer ikke. Selvfølgelig laver vi en skade på vandløbet, når vi renser op, men når vi renser op ordentlig, så går der mange år inden vi skal rense igen, og så kan der genskabes et godt miljø ude i vandløbene, fortæller Birger Jensen (V), der er formand for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget i Svendborg.

Ved du noget? Så send os et tip