Mudret dyrskue åbnet

Det var i mudder og vandpytter, at det Fynske Dyrskue 2010 blev åbnet fredag morgen. Se flere billeder her.

Masser af børnehave- og skolebørn var traditionen tro mødt op fra morgenstunden for at se på dyr og maskiner. Og det klare hit var helt sikkert gummistøvler og regntøj.
 
Fra flere af gangene meldes der om 5-10 cm mudder. Men det tog nu ikke humøret fra publikum, der så ud til at nyde det.

- Jeg opfordrer folk til at tage gummistøvler på, når de skal til dyrskue i år, for uanset hvor meget flis vi får kørt på gangene, kan vi ikke holde det tørt, siger pressechef for dyrskuet Anne Heinze til TV 2/FYN.

Hun er i øvrigt ikke bekymret for besøgstallet.

- Man kan jo ikke sige, at det ligefrem er strandvejr, siger Anne Heinze.

Se tv-indslag kl. 19.30 på TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt