Mulig påsat brand i Middelfart

Politiet i Middelfart efterforsker lige nu en voldsom brand der opstod natten til lørdag. Vagthavende hos Middelfart Politi anser det for sandsynligt at branden er påsat.

- Flere spor på brandstedet peger i den retning. Blandt andet fandt vores patrulje på stedet friske hjulspor og brandinspektøren fandt spor af at der er antændt bål

Hverken mennesker eller dyr var i fare, da ejendommen for øjeblikket er ubeboet. Ejerne flyttede fra ejendommen for to-tre uger siden.
Det var naboer til gården der alarmerede politi og brandvæsen.

Branden var så voldsom at brandfolk hele natten og morgenen igennem slukkede branden og først klokken halv elleve lørdag formiddag var brandfolkene færdige med at efterslukke på brandstedet.

Oversigt

    Oversigt