Mulig skudepisode på Bogense Skole

Mulig skudepisode på Bogense Skole. En vægter alarmerede ved fire-tiden natten til mandag politiet, fordi han mente, at indbrudstyve havde affyret et skud mod ham.

-

Mulig skudepisode på Bogense Skole. En vægter alarmerede ved fire-tiden natten til mandag politiet, fordi han mente, at indbrudstyve havde affyret et skud mod ham.

Vægteren var blevet kaldt til skolen, efter at skolens alarmsystem var gået i gang som tegn på indbrud. Mens vægteren undersøgte skolens lokaler, hørte han pludselig et stort brag, samtidig med at han så et lysglimt. Vægteren er overbevist om, at der var tale om et skud, som indbrudstyvene affyrede imod ham.

Da politiet ankom til stedet, var der ingen spor af gerningsmændene.
- Vi kan konstatere, at der har været indbrud. Men vi har endnu ikke fundet tegn på nogen skudepisode, siger vagthavende ved Odense Politi, Kenneth Tornkvist, til TV2/Fyn.

Poltiet forsætter undersøgelserne på stedet mandag.

Oversigt

    Oversigt