I det fynske folks tjeneste

Muligt jalousiopgør: 52-årig fik bank i sit hjem

En 52-årig mand blev torsdag nat opsøgt i sit hjem i Faaborg - og banket af en yngre mand. Offeret er blevet kørt på hospitalet, men er uden for livsfare.

Fyns Politi fik klokken 4.20 meldingen om voldsepisoden i Faaborg.

- En 52-årig mand var blevet opsøgt på sin bopæl af en 25-årig mand. Om han har brudt døren op, er blevet lukket ind eller noget andet, ved vi ikke - men de to kender hinanden, siger vagtchef Lars Theede fra Fyns Politi.

- Den 52-årige fik en del bank af den 25-årige - og er blevet kørt på hospitalet til undersøgelse, siger vagtchefen og oplyser, at det angiveligt handler om jalousi.

Offeret er uden for livsfare.