Muligt stenkast: Kræver mere lys på gangbro

Fyns Politi fortsætter onsdag efterforskningen af et muligt stenkast, efter at en bil tirsdag fik ødelagt soltaget på Fynske Motorvej. Beboere i områder ønsker mere lys på broen.

Det var en mandlig bilist fra Langskov-området, der kort efter klokken 16 kom kørende på motorvejen mod øst, da hans bil blev ramt af en genstand, der betød, at soltaget pludselig blev splintret, fortæller Fyns Politi.

Politiet havde derfor natten til onsdag haft afspærret motorvejen i en periode for at efterforske sagen og undersøge området med hundepatruljer. Men politiet har endnu ikke fundet nogen sten eller andet mistænkeligt.

Beboere i området, som TV 2/Fyn har talt med, fortæller, at stibroen mest bruges af lokale beboere fra Fraugde, der går tur over broen eller som tager turen over for at handle i Tornbjerg.

Ønsker mere lys på broen

Ingen af naboerne har set noget, men hvis der er tale om stenkast, er der forfærdeligt, lyder det.

- Det er så uforsvarligt og forfærdeligt. De skulle simpelt hen have en røvfuld, siger Mona Pedersen, der bor i Fraugde.

Der er lys på stien op til broen, men Mona Pedersen så gerne, at der også kom lys på selve broen.

- Jeg syntes ikke, at der er lys nok på stien, det kunne være en god ide med mere lys. Men om det kunne dæmme op for noget, det ved jeg ikke. Men jeg synes, det er forfærdeligt, når der sker sådan nogen ting, siger Mona Pedersen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet understreger, at man endnu ikke præcist ved, hvad der er foregået. Efterforskningen fortsætter i dag, både på motorvejen og hos bilejeren.

- Det er så uforsvarligt og forfærdeligt. De skulle simpelt hen have en røvfuld, siger Mona Pedersen, der bor i Fraugde.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt