I det fynske folks tjeneste

Muligvis påsat brand i Millinge

Natten til onsdag opstod der brand i kælderen på en ejendom på Assensvej i Millinge på Sydvestfyn. Politiet har mistanke om, at branden var påsat.

Overboer evakueret

Branden opstod i et værksted i ejendommens kælder. Beboerne i lejligheden oven over værkstedet var hjemme, men blev gennet ud uden at lide overlast, oplyser Assens Politi.

Årsagen til branden er ukendt, men politiet efterforsker sagen udfra en mistanke om at den var påsat.