I det fynske folks tjeneste

Müller-sag i landsretten: Forsvarer kræver frifindelse

03:48

Tidligere pantebrevshandler René Müller fik tre års fængsel i byretten for underslæb og skyldnersvig. Overbelåningssagerne er aldrig prøvet i retten.

Tirsdag starter ankesagen i Odense mod den tidligere pantebrevshandler René Müller.

Østre Landsrets tre juridiske dommere og tre lægdommere skal over tre dage vurdere de samme beviser, som sendte Müller i fængsel i tre år i byretten.

Her fandt byretsdommer Jørgen Bjerkesmoen Petersen og to domsmænd det bevist, at Müller havde snydt Eik Bank for 35 millioner kroner og taget værdier ud af sit selskab Prio Fyn for næsen af kreditorerne for en lille million kroner.

Det er imidlertid en dom, som hans forsvarer Jakob Lund Poulsen er alt andet end tilfreds med. Han vil have Müller frikendt, og ankede byretsdommen på stedet.

Den kendte fynske erhvervsmand, der før finanskrisen tilhørte Odenses jetset, gik ned med et brag i efteråret 2008, hvor han blev erklæret personlig konkurs.

Noget kunne således tyde på, at det vil være straffrit at starte pantebrevs-karrusellerne igen, når markedet bliver til det, og at man frit vil kunne stå af og på og nyde musikken, farten og farverne i fulde drag uden at frygte dagen i morgen.

Lars Bo Langsted, professor.

Sammen med en kreds af ejendomsspekulanter var han med til at udstede pantebreve og handle ejendomme op i svimlende priser, som blev belånt af velvillige og ukritiske banker. 

Da hans personlige konkurs blev gjort op, var der krav for en milliard kroner. De fleste af de banker, der havde hjulpet med kreditten, var ophørt med at eksistere, og de fleste medspekulanter blanket af.

Men selv om bankerne havde lånt masser af penge ud med sikkerhed i varm luft i de overbelånte ejendomme, kom der ingen politianmeldelser.

De involverede banker havde rigeligt at slås med selv.

Og Bagmandspolitiet undlod efterfølgende at føre sager for overbelåningshandlerne - de såkaldte pantebrevskarruseller. Det har efterfølgende fået den kendte erhvervsjuraekspert og professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet til at kritisere Bagmandspolitiet.

- Noget kunne således tyde på, at det vil være straffrit at starte pantebrevskarrusellerne igen, når markedet bliver til det, og at man frit vil kunne stå af og på og nyde musikken, farten og farverne i fulde drag uden at frygte dagen i morgen, sagde Langsted i kølvandet på de tre års fængsel til René Müller.

Ifølge den såkaldte Rangvid-rapport omfattede karrusel-handlerne 70 ejendomme.  En  enkelt ejendom blev efter kollapset på ejendomsmarkedet solgt i fri handel med et tab på 7 mio. kr. i forhold til købsprisen. De resterende 69 ejendomme blev alle solgt på tvangsauktion med et samlet tab på 1,5 mia. kroner i forhold til den samlede pantsikrede gæld på 2,7 mia. kr.oner.

Mens der ikke blev anlagt overbelånings-retssager, blev flere af spekulanterne sagsøgt af Bagmandspolitiet og dømt for mandatsvig, skyldnersvig og underslæb. Andre er slæbt i retten for snyd med registreringsafgifter, fjernelse af værdier fra konkursboerne og skatteunddragelse.

Det har foreløbig givet 21 år og seks måneders fængsel til spekulanterne - herunder tre år til René Müller.

Som nævnt er René Müller dømt for underslæb mod Eik Bank og skyldnersvig mod konkursboet.

Den store sag er underslæbssagen - den drejer sig om manglende betaling til Eik Bank af 35 millioner kroner i forbindelse med finansieringen af en af Københavns kendte strøgejendomme, Amagertorv 29.

I morgen og de kommende dage føres en række af hovedvidnerne i Müller-sagen igen bl.a. fra Eik Bank og Fionia Bank, mens forklaringerne fra de mindre væsentlige vidner i byretssagen blot læses op.

Sagen om underslæb - Amagertorv 29 i København.

Müller købte Amagertorv 29 i 2007 for 165 millioner kroner og solgte den igen, inden handlen var tinglyst til Boligselskabet Innova ejet af Andersen Ejendomme - kendt for spekulative opkøb op til finanskrisen.

Müller tjente 55 millioner kroner på den handel.

For at få handlen til at hænge sammen for den nye køber lånte Roskilde Bank 100 millioner kroner mod at få 1. prioritet i ejendommen.

Mens Müller ventede på købere til de næste pantebreve i ejendommen, fik han Eik Bank til at lave en såkaldt mellemfinansiering på 65 millioner kroner, der skulle betales tilbage, når pantebrevene var solgt.

Det gik godt i starten, Müller købte selv en del, og hans far, Bent Müller, købte for fem millioner. Men så begyndte Jyllands Posten at skrive om Müller og pantebrevs-karruseller.

Krisen begyndte at kradse i Müller-koncernen, og flere af de potentielle købere sprang fra.

På et tidspunkt var der kommet 35 millioner kroner ind i indtægter på de solgte pantebreve, men pengene blev bare ikke sendt videre til Eik Bank. Müller brugte bl.a. pengene på at betale selskabsskat.

Müller mente med henvisning til kreditaftalen, at han bare skulle betale senest 1. februar 2008. Det gjorde han nu heller ikke.

Og i den såkaldte transportaftale med Eik Bank stod der, at pengene skulle falde "promte", når der blev solgt et pantebrev. Eik Bank rykkede Müller flere gange uden held. 

Fionia Bank og Eik Bank trådte sidst i april 2008 til med en hjælpende hånd, så de sidste 29 millioner, som Müller skyldte på mellemregningskontoen, kunne gå i nul.

Det skete med sikkerhed i nogle af René Müllers ubelånte pantebreve.

En del af aftalen var, at de to banker ikke måtte begære Müller konkurs frem til maj 2009.

Inden man nåede frem til den dato var Müller gået konkurs, mens Fionia Bank og Eik Bank var overtaget af Finansiel Stabilitet.

I et civilt søgsmål har statens bankselskab krævet 250 millioner kroner tilbage fra Eik Banks ledelse for ulovlig og uansvarlig bankdrift.

Men det er en anden sag.

 

Ved du noget? Så send os et tip