I det fynske folks tjeneste

Munkebo satte Holstebro på plads i speedway

Holstebro fik ørerne i maskinen mod Munkebo på Munkebo Speedway Center. Munkebo vandt med hele 16 point. Sejrens størrelse, overrasker hjemmeholdet, mens Holstebro føler sig hårdt ramt af uheld.

Det blev en af de større sejre, som Munkebo Speedway Club onsdag aften sikrede sig, da de slog Holstebro Speedway Klub.

Hele 16 point slog Munkebo Holstebro med i matchen, der endte med cifrene 50-34.

Den store sejr overrasker hjemmeholdet en smule.

- Vi gik efter at få de tre point. På papiret havde vi helt klart et bedre bundniveau, men jeg havde ikke forventet, at vi kunne vinde så stort. Jeg havde ventet en mere jævn match. Men det gik godt, og det er vi glade for, siger Karsten Jørgensen, holdleder i Munkebo.

Nye kørere afgjorde matchen

Erstatninger slog til Munkebo var inden matchen tvunget til at køre med tre nye kørere i Tomasz Gapinski, Claus Vissing og Cameron Heeps.

Og holdlederen var på forhånd en anelse nervøs for, om det var det rette valg.

- De indløste alle forventningerne. Men det var lidt spændende, om vi havde set rigtigt, siger Karsten Jørgensen.

I Holstebro-lejren føler man, at alt gik imod dem i nederlaget til Munkebo.

-Alt, der kunne gå galt, gik galt. Det var noget møg, siger Erik Villadsen, holdleder i Holstebro.

Ifølge ham var det især skader til holdets to polske kørere, der var skyld i nederlaget.

- Karpow var blev skadet i Polen forleden men mente, at han var klar. Men skaden sprang op i det allerførste heat. Han prøvede at køre de næste to, men det duede slet ikke. Så måtte vi køre med vores D-kører i stedet, og vi kan ikke forlange, at han gør det ud for en B-kører, siger Erik Villadsen.

[color=#ba032a" face="arial-boldmt" size="5][color=#ba032a" face="arial-boldmt" size="5][color=#ba032a" face="arial-boldmt" size="5][/color][/color][/color]

Ved du noget? Så send os et tip