Musik fra generne

Musikere fra Vestjysk Musikkonservatorium sætter musik til stamcelle-data.

"Soundmapping the Genes" hedder koncertprojektet, som nu ser dagens lys.

Professor, dr. med. Moustapha Kassem fra stamcellelaboratoriet ved Odense Universitetshospital og komponist, prorektor Fredrik Søegaard fra Vestjysk Musikkonservatorium er kommet på sporet af, at en musikalsk oversættelse og lydliggørelse af de aktiviteter, der foregår i en biologisk proces på gen-niveau kan give os en dybere indsigt i den menneskelige organisme.

I "Soundmapping the Genes" er nykomponeret musik skabt på baggrund af data fra Odense Universitetshospitals stamcellelaboratorium.

Fredrik Søegaard har sammensat et ensemble, som både fremfører værker, hvor biologiske processer anvendes som kompositions-principper, og giver prøver på en konkret lydliggørelse af aktiviteterne i stamceller.

Mellem de musikalske kompositioner fortæller Fredrik Søgaard og Moustapha Kassem om deres utraditionelle samarbejde, og om de muligheder, det rummer inden for både den videnskabelige og kunstneriske verden.

Arrangementet finder sted onsdag  14. maj 2008 kl. 19.30 på Odense Musikbibliotek, Pantheonsgade 15.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt