Musik skal knuse etniske fordomme og konflikter

Ny musikforening i Odense vil bruge musikken som fælles sprog på tværs af kulturelle og politiske grænser.

Musikerne i bandet Painted Caves er en broget flok, bestående af arabere, amerikanere og indere. Og nu er de for første gang i Danmark. Inviteret af dansk-italieneren Marisa Segala og den nystiftede fynske musikforening, Second to the Left.

quote Verden kunne bruge meget mere af den slags. Musik har en fantastisk helende kraft.

Ankur Malhotra, indisk manager bag Painted Caves 

- Mange vil automatisk komme til at tænke på konflikt, når de hører ordene arabisk og amerikansk i kombination. Derfor er det supervigtigt at vise, hvordan de to kulturer kan blande sig med hinanden på en harmonisk måde via musik, siger Marisa Segala.

Odense Kommune og Statens Kunstfond har støttet initiativet med i alt 80.000 kroner, og de penge har gjort det muligt at planlægge ti koncerter i løbet af 2017. Koncerten med arabisk-amerikansk-indiske Painted Caves på spillestedet Dexter i Odense er den første i rækken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Verden kunne bruge meget mere af den slags. Musik har en fantastisk helende kraft. Musikken binder folk med forskellige sprog og religioner sammen, lyder det fra Ankur Malhotra, som er den indiske manager, der står bag Painted Caves.

Painted Caves på Dexter i Odense
Painted Caves på Dexter i Odense
Foto: Morten Albek

Musikken fra Painted Caves er i sig selv et kulturelt miks af vestlig eksperimenterende rock og klassisk mellemøstlig musiktradition. Dertil er tilsat lyden fra instrumenter, der normalt bruges i traditionel folkemusik og jazz. Bandet er et populært livenavn i USA. Her i Danmark skal de takket være den nye fynske musikforening spille i Aarhus og i Odense.

- Folk skal ikke være bange. De skal bare komme og opleve. De vil se, at de er velkomne, siger Marisa Segala.

Den kulturelle udveksling går ikke kun mellem internationale bands og et fynsk publikum. Musikforeningen har også sørget for etnisk diversitet på selve den første koncertaften,  hvor den dansk-brasilianske Jorge Degas Quartet også var på scenen med bassisten Jorge Degas, saxofonisten Morten Øberg og sangerinden Naja Storebjerg.

MUSIK FRA SECOND TO THE LEFT:

 

 

 

Oversigt

    Oversigt