I det fynske folks tjeneste

Musik som medicin

Hovedtelefonerne i ørerne, og så er patienten i gang med sin behandling. Musik under belastende behandlinger og under opvågnen efter operationer betyder, at patienter generelt føler sig bedre tilpas. 

Hovedtelefonerne i ørerne, og så flyder tonerne af afstressende musik.

Komponeret specielt til formålet

Afstressende musik komponeret til formålet hjælper patienter under opvågnen efter operation eller under belastende behandlinger. Intensiv afdeling på Odense Universitetshospital har gjort forsøg med terapeutisk musik i seks år, og erfaringerne er gode. 

Bag forsøgene med terapeutisk musik står forskergruppen Musica Humana. Den er ikke i tvivl om, at ideen er kommet for at blive, selvom den støder på skepsis  fra både læger og patienter.

- Især lægerne var skeptiske og især i starten. Men ved at vi hele tiden dokumenterer, det vi laver - ligesom hvis det var medicin - så fortager skepsisen sig. Og nu er accepten stor, forklarer Per Thorgaard, overlæge og initiativtager, Musica Hunama, Aalborg.