I det fynske folks tjeneste

Musikalsk koldkrigsskak til Odense

I marts 2018 kommer musical-klassikeren Chess til Odense. Her vil blandt andre Stig Rossen stå på scenen i koldkrigsdramaet i Odeon.

I marts 2018 kommer musical-klassikeren Chess til Odense. Her vil blandt andre Stig Rossen stå på scenen i koldkrigsdramaet i Odeon. Foto: Pressefoto

I 2018 kan du opleve hits som ”One Night in Bangkok” og "I Know Him So Well” i Odeon i Odense, når holdet bag den første danske opsætning af musicalen ”Chess” tager på danmarksturne.

CHESS er blevet en nyklassiker på den internationale musicalscene, og det skyldes først og fremmest den perlerække af fantastiske sange som Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Tim Rice har skabt til forestillingen

Mikkel Rønnow, teaterproducent og kapelmester

Chess er skrevet af ABBA-bagmændene Björn Ulvaeus og Benny Andersson i samarbejde med Tim Rice, der har skrevet teksterne til stykket.

Musicalen fik verdenspremiere i 1986 på West End i London, men når den kommer til Odense næste år, er der tale om en helt ny iscenesættelse af stykket.

- Chess er blevet en nyklassiker på den internationale musicalscene, og det skyldes først og fremmest den perlerække af fantastiske sange som Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Tim Rice har skabt til forestillingen. Forestillingen er ofte blevet opført i koncertversion, men jeg har længe gået og drømt om at lave den ultimative musicaludgave til det danske publikum med det helt store udtræk på scenen, siger Mikkel Rønnow, der er teaterproducent og kapelmester, og som står bag opsætningen af Chess.

Skak med den kolde krig i kulissen
Den temperamentsfulde amerikanske verdensmester i skak, Frederick Trumper, er i Merano for at forsvare sin titel mod den russiske skakmester, Anatoly Sergievsky. Men det er ikke kun titlen som verdens bedste skakspiller, det gælder. Et storpolitisk nervespil mellem koldkrigstidens stormagter ruller sig ud i kulisserne og på skakbrættet. Samtidig forelsker Fredericks sekundant, Florence Vassy, sig i Anatoly, og trekantsdramaet bliver yderligere kompliceret, da Anatolys kone, Svetlana, melder sin ankomst.

Til næste år kommer musicalklassikeren Chess til Odense. Her vil blandt andre Stig Rossen stå på scenen i koldkrigsdramaet i Odeon. Foto: Pressefoto

Synger på dansk for første gang
Når musicalstjernen Stig Rossen indtager rollen som den russiske skakmester Anatoly, er det første gang, at han skal synge på dansk. Over for Stig Rossen ses den rutinerede sanger og skuespiller Xenia Lach-Nielsen i rollen som Florence. Hun har spillet et væld af roller i musicals og musikteaterforestillinger siden sin sceniske debut i "Hair" på Betty Nansen Teatret i 1995.

  Foto: Pressefoto

Prisbelønnet instruktør
Den nye opsætning instrueres af den prisbelønnede britiske instruktør Mark Clements, som er teaterchef på det prestigefyldte Milwaukee Repertory Theatre i USA og har stået bag utallige klassiker- og musicalproduktioner i USA, Storbritiannien og overalt i Europa. Blandt de musicalopsætninger, han har stået i spidsen for, kan nævnes DreamgirlsThe Color PurpleRagtimeNext to Normal Cabaret, Oliver!, Les Misérables og My Fair Lady.

Forestillingens koreografi lægges i hænderne på briten Nick Winston, mens Philip Witcomb – ligeledes fra Storbritannien – får ansvaret for scenografien. Oversættelsen til dansk varetages af den erfarne oversætter og manuskriptforfatter Jesper Malmose, og Mikkel Rønnow svinger selv taktstokken over orkestret.

Premieren finder sted i Tivolis Koncertsal 19. januar 2018, og efter spilleperioden i Tivoli kommer forestillingen på turné til blandt andet Odeon i Odense fra 6. - 10. marts 2018, hvor Chess bliver den første store musical i Odeon.