Musikalsk mekka i Odense

Odense har fået nyt musikalsk kraftcenter, der gøre byen til Danmarks bedste by for musikere. Stedet hedder "Kansas City" - og rummer blandt andet hele 40 øvelokaler.

Så mange øvelokaler er der ikke samlet andre steder i Danmark, men udover lokalerne, hvor musikerne kan finpudse formen, byder "Kansas City" også på flere kontorer, hvor musikalske foreninger hører til, en scene og en instrumentforretning.

"Kansas City" hører hjemme i tøjfabrikken Kansas' gamle bygninger i det sydøstlige Odense.
- Det er jo unikt, at det her sted har så mange øvelokaler og så mange andre ting. Det her hus summer af musik, siger den daglige leder af "Kansas City", Thomas Aarup.

I alt vil 450 musikere bruge det 7400 kvadratmeter store sted.
- Vi kunne måske blive musikernes by, hvor musikerne siger, at her er et sted hvor de kun arbejder for musikkens skyld, siger Thomas Aarup.

Han håber, at stedet på sigt også vil have sit eget pladestudie, der kan hjælpe unge musikere på vej, når de skal lave et album.

Oversigt

    Oversigt