Musikskoler vil have mere opmærksomhed

De fynske musikskoler kæmper for at være med på den kulturpolitiske dagsorden. Økonomien er stram, og i nogle kommuner har de lokale politikere lukket for dele af undervisningen på grund af manglende ressourcer. 20. september holder de fynske musikskoler konference om deres betydning.

-

Som paneldeltagere vil blandt andet folketingsmedlemmerne Lotte Bundsgaard (A), Ester Larsen (V) og rektor for Det fynske Musikkonservatorium Bertel Krarup deltage i diskussionen.

Udover paneldebat vil der også være beskrivelser af de forskellige typer af musikskoler, der findes på Fyn. Henrik Svane, der er rektor for Det Jyske Musikkonservatorium, vil desuden holde et oplæg.

"Vi vil gerne gå fra konferencen med et opløftet og positivt sind i forvisning om, at det nytter at bruge kræfter og ressourcer på et kvalificeret og professionelt kulturarbejde med børn og unge,\" siger Niels Kronvald fra Samrådet for Musikskoler i Fyns Amt.

Konferencen holdes på Tornøes Hotel i Kerteminde.

Oversigt

    Oversigt