Mylenberg udnævnt til chefredaktør

Fyens Stiftstidendes politiske redaktør, Troels Mylenberg, skifter til konkurrenten Fyns Amts Avis, hvor han skal være ansvarshavende chefredaktør.

Den 40-årige politiske redaktør på Fyens Stiftstidende, Troels Mylenberg, er fra 15. februar næste år udnævnt til ansvarshavende chefredaktør på Fyns Amts Avis.

Troels Mylenberg afløser den nuværende chefredaktør på Fyns Amts Avis Jørgen Krebs, 66 år, der går på pension. Han vil dog fortsat være knyttet til avisen som lederskribent og chef for bladets avisklub.

Troels Mylenberg har tidligere været politisk journalist på blandt andet

Weekendavisen, Ekstra Bladet og Berlingske Tidende.

Blandt andre udfordringer har Troels Mylenberg arbejdet som forstander på Vallekilde Højskole, ligesom han har været leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Oversigt

    Oversigt