I det fynske folks tjeneste

Mystisk skrin fra 1200-tallet fundet i Odense

Et nyt fund er dukket op af de arkæologiske udgravninger i Odense midtby. Arkæologerne kalder det det største fund indtil videre.

De fund, der er gjort i forbindelse med de arkæologiske udgravninger i Odense spænder vidt. Alt fra lort til guld er dukket op af jorden, og nu har man også fundet et mystisk tinskrin.

Midt i Odense er arkæologer stadig i gang med Danmarks hidtil største udgravning i en middelalderlig bykerne.

Det er det mest spændende fund til dato. Så meget er arkæologer og middelaldereksperter enige om.

De mystiske inskriptioner i skrinet er dog svære at afkode, så hvad det præcist er, der er fundet, og hvordan det skal tolkes, er ikke helt så nemt at slå fast.

Alligevel har middelalderarkæolog Maria Elisabeth Lauridsen svært ved at få armene ned:

- Det er uden tvivl vores bedste fund overhovedet. Der er så mange oplysninger gemt i det her skrin, og vi er slet ikke færdige med at undersøge det endnu.

Mystiske tegn

Skrinet er fra 1200-tallet og har kunstfærdige udsmykninger og inskriptioner.

Det fine håndværk imponerer, men på et tidspunkt har nogen ridset en række tegn ind i skrinets overflade, som ved første øjekast ser meget mystiske ud.

De indridsede tegn, tolker arkæologerne til at være såkaldte bomærker, eller signaturer, som i middelalderen repræsenterede en lokal håndværksmester eller borger.

I bunden af skrinet er et billede af Adam og Eva ved kundskabens træ og på undersiden er et billede af Kristus.

Langs kanten løber et bånd med latinske bogstaver, og det er især denne inskription, der volder museumsfolkene hovedbrud.

Eksperter fra både Odense Bys Museer, Syddansk Universitet og Københavns Universitet har allerede forsøgt at tyde inskriptionerne, men forgæves.

Ifølge arkæologerne tyder de indridsede bomærker på, at skrinet kan have tilhørt et håndværker laug, i middelalderen kendt som et gilde. Måske har skrinet stået på et alter betalt af gildet i den nærmeste kirke.

Skrinet og dets mange ubesvarede spørgsmål vil give Maria Elisabeth Lauridsen og hendes kolleger nok at se til i den kommende tid:

-Det bedste ville være, hvis vi kan finde ud af, hvem der har ejet eller brugt skrinet. Hvis vi kan knytte det til et bestemt håndværkerlaug, måske endda et bestemt skomager- eller smedeværksted. Vi kommer under alle omstændigheder til at bruge enormt lang tid på, at trække alle de oplysninger vi kan ud fra det her ene fund. Jeg tror, at når vi engang er nået til bunds i oplysningerne, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre, så kan det her skrin bære en hel udstilling i sig selv.

Ved du noget? Så send os et tip