I det fynske folks tjeneste

Nabo vil sagsøge landmand for lugt

51 meter fra Regnar Nielssons hus skal der på en gård udvides med en svinestald til knap 8000 svin, og det har fået ham til at anlægge det første private søgsmål herhjemme mod en landmand for at være skyld i forringelse af en ejendoms værdi på grund af gyllelugten.

-

51 meter fra Regnar Nielssons hus skal der på en gård udvides med en svinestald til knap 8000 svin, og det har fået ham til at anlægge det første private søgsmål herhjemme mod en landmand for at være skyld i forringelse af en ejendoms værdi på grund af gyllelugten.

Urimelig lov
\"Jeg vil gerne gøre opmærksom på urimeligheden i, at bare der er landbrugspligt på en grund, så kan man gøre, hvad man vil\", siger Regnar Nielsson på telefon fra Irland.

150.000 mindre værd
Regnar Nielsson har boet i sit hus i Morud i 23 år, og nu har han fået Told & Skats ord for, at hans ejendom falder 150.000 kroner i værdi, inden svinefarmen er bygget.

\"Hvordan ser det så ikke ud, når svinestalden står der\"? spørger Regnar Nielsson, som mener, at han ville være bedre stilllet, hvis han havde boet på en giftgrund.

\"Den kunne jeg jo have fået renset\", siger han.

Stærk gene
Regnar Nielsson har også fået en skrivelse fra Levnedsmiddelcenter Fyn, der påpeger, at en svinefarm i den størrelse, som kommer til at ligge godt 50 meter op af hans ejendom, vil være til stærk gene indenfor en 90 meters grænse.
Men Levnedsmiddelcenter Fyn skriver også, at det muligvis ikke er farligt at bo i umiddelbar nærhed af svinefarmen.

Kan ikke sagsøge amtet
Regnar Nielsson lægger sag an mod landmanden, fordi han har indset, at det vil være nyttesløst at lægge sag an mod amtet, der har givet tilladelse til udvidelsen.

\"Amtet vil bare sige, at de holder sig til loven\", siger naboen, som mener, det er loven, der er forkert.

Der er tre naboer, der kommer til at ligge indenfor 100 meter fra den svinestald, der skal bygges.
I alt seks huse ligger indenfor en grænse på 300 meter.

Ved du noget? Så send os et tip