I det fynske folks tjeneste

Naboer klager over byggeplaner

Naboer til det gamle sygehus i Bogense er i oprør. På grunden skal der opføres op mod 100 nye boliger i op til tre etager, og der er for voldsomt, lyder kritikken

Boligerne vil forvandle området til en stenørken og ødelægge privatlivet for områdets beboere, lyder kritikken.

- Det her bliver en stenørken, det bliver grimt og bastant, siger Klaus Andersen, der er nabo til det kommende byggeri.

Og beboerne frygter, at deres privatliv bliver generet.

- Fra de kommende 3-etages bygninger vil man kunne se  ind overalt i vores haver, siger Svend Rasmussen, det også er nabo til det kommende byggeri.

Derfor er naboerne gået sammen og har indkaldt til borgermøde fredag aften. De har også indleveret indsigelser mod projektet og afleveret protestunderskrifter til borgmesteren.

- Det her bliver en stenørken, det bliver grimt og bastant, siger Klaus Andersen, der er nabo til det kommende byggeri.

Op til 100 nye boliger

I alt skal der opføres op mod 100 boliger på grunden, heraf vil Bogense Boligforening opføre op mod 40 almennyttige lejligheder i tre etager langs Rolighedsvej.

Kim Johansen, der sidder i kommunalbestyrelsen for Socialdemokraterne, er også forrretningsfører for Bogense Boligforening. Han er derfor inhabil i de politiske drøftelser, men han mener, at det er nødvendig at bygge i tre etager, for at der kan være økonomi i byggeriet.

- Jeg syntes, at det er et rigtigt godt projekt inden for de økonomiske muligheder, siger Kim Johansen.

Trods de mange protester og indsigelser, så mener borgmester Morten Andersen, Venstre, ikke, at der skal strammes op på kravene til byggeriet.

- Projektet vil faktisk giver beboerne på Rolighedsvej havudsigt. Og hvis vi krævede, at det blev bygget lavere, så kan vi risikere, at det slet ikke bliver til noget. Og det vil være synd for Bogense, siger Mortens Andersen.

Borgermødet finder sted klokken 19 i Medborgerhuset på Gyldensteensvej i Bogense.

 

02:38 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip