I det fynske folks tjeneste

Naboer mødte Tinderbox

02:46

1 af 2

Den store musikfestival Tinderbox bliver årsag til en håndfuld store og små gener, som særligt går ud over naboerne i området omkring Tusindårsskoven i Odense. Derfor inviterede arrangørerne af Tinderbox i aftes til informationsmøde, hvor bekymrede naboer var velkomne.

Tinderbox: "Der bliver spillet højt"

- Når man rykker en festival ind, så er det sådan det er.

Sådan siger Ole Dreyer, kommunikationschef for Tinderbox om den støj, der kan forventes under årets festival.

Han vedkender, at festivallen er en kulturel begivenhed, der vil få en størrelse, som betyder, at den ikke kommer til at gå ubemærket hen.

- Der kommer 30.000 mennesker igennem området, som skal ind til festivallen og hjem igen. Og så bliver der selvfølgelig spillet musik og der bliver spillet højt. Vi tager alle de hensyn, vi kan, men det er klart, at det kommer til at kunne mærkes, siger Ole Dreyer.

Det er særligt beboerne i området omkring Tusindårsskoven, som kan opleve gener, når Tinderbox afvikles fra den 26.-28. juni.

Veje afspærres

Ole Dreyer lovede dog på informationsmødet i aftes, at festivalarrangørerne gør alt, hvad de kan for at minimere generne.

- Vi styrer lyden så meget som vi overhovedet kan. Vi har vendt scenerne, så de generer mindst muligt, så de spiller ind mod golfbanen og jernbanen og sådan noget.

Udover de åbenbare støjgener, Tinderbox bringer, blev naboerne til mødet ligeledes informeret om, hvilke veje, der bliver spærret af, når festivallen finder sted.

Se interviewet med en af naboerne og Ole Dreyer i videoen øverst.

Ved du noget? Så send os et tip