I det fynske folks tjeneste

Naboer til naturprojekt raser

Et parti af Gyldensteen Inddæmmede Strand

Beboere i Bogense er rasende over, at Aage V. Jensens Naturfond vil gendanne det inddæmmede område, Gyldensteen Strand. De frygter at deres ejendomme bliver ødelagt af havet.

Aage V. Jensens Naturfond har lanceret en plan om at gendanne naturen på Gyldensteen Inddæmmede Strand ved Bogense.

Det betyder at en stor del af området vil blive overskyllet af havet.

Men det bliver ikke med naboernes gode vilje.

Da projektet var i offentlig høring kom der 19 protester.

Frygter havet

Flere protester går på, at projektet betyder, at deres ejendomme langtsomt bliver skrællet væk af havet.

Kenneth Thorslund bor på halvøen Stegø midt i området:

- Fonden lovede på forhånd at hjælpe med at sikre min ejendom, men de er løbet fra det hele, siger han.

Andre protester kommer fra det lavtliggende villakvarter i det østlige Bogense, som ligger på højde med eller under havets niveau.

De frygter, at diget kan blive gennembrudt af havet under en storm, hvilket vil oversvømme hele kvarteret.

Torben Dam i Særslev kan huske, da diget brød sammen i 1945:

- Det var meget voldsomt, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aage V. Jensens Naturfond.

Mere om naturprojekt på Nordfyn

Ved du noget? Så send os et tip