I det fynske folks tjeneste

Nabohjælp fanger indbrudstyv

I går aftes anholdte politiet en indbrudtyv, efter naboer i to omgange opdagede tyven og ringede til politiet.

Klokken 22.26 fangede politiet en indbrudstyv på Zahrtmannsvej i Odense. Tyven blev opdaget af en nabo, som hørte en rude blive knust og så lyset blive tændt hos naboen, som er på ferie.

Da politiet ankommer, anholder de tyven, som blev taget på fersk gerning inde i huset.

En halv time før anholdelsen, fik politiet en anmeldelse om, at manden den gang luskede rundt i en fremmed have. Anmelderen var en nabokvinde, som stod på sin terrasse og røg en aftencigaret.

Manden bliver i dag 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, hvor den 42-årig mand sigtes for to forsøg på indbrud i privat beboelse begået mandag den 27. juli 2015 i Odense.

Ved du noget? Så send os et tip