Næsby henter tidligere Superliga-målmand

Næsby Boldklub har forstærket sig på målmandsposten frem mod sæsonstart i 2. division vest.

Klubben får tilknyttet Kristian Kirk, som tørnede ud for Viborgs superligahold fra 2005 til 2008.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Næsby Boldklub sluttede på en 6. plads i den netop overståede 2. division vest. 26-årige Kristian Kirk skifter fra Thisted FC og ser frem til at trække en anden blå trøje over hovedet.

- Jeg har altid syntes, at Næsby spillede god fodbold. Og da jeg skulle flytte til Odense, hvor min kæreste bor, var der ikke så langt fra tanke til handling, siger Kristian Kirk.

Nordjyden kan få sin debut for Næsby i første runde af DBU Pokalen, hvor holdet skal til Sydfyn og møde Oure-skolernes Fynsseriehold.

Oversigt

    Oversigt