Næse til Erik Simonsen

Erik Simonsen slap med en at få tildelt en næse på den ekstraordinære generalforsamling tirsdag aften. 20 partimedlemmer stemte ellers for et mistillidsvotum, men et flertal gik ind for en næse og derefter opbakning til Simonsens fortsatte arbejde i byrådet i Odense.

Fælles fremtid

På mødet hvor omkring 100 radikale medlemmer var mødt op, gav Erik Simonsen en undskyldning for forløbet på valgaftenen. Her orienterede han ikke sin formand om Socialdemokraterne og SF's tilbud om borgmesterposten, før han takkede nej og i stedet støttede Jan Boye.

- Jeg er tilfreds med mødet. Nu har vi fået tingene på bordet, og der er vist god vilje til en fælles fremtid, siger Erik Simonsen til TV 2/FYN.

Næstformand trækker sig

En af Erik Simonsens skarpeste kritikere, næstformand Rune Christiansen trækker sig nu fra sin post.

Han forsøgte at få medlemmerne til at stemme for et mistillidsvotum til Erik Simonsen. 20 bakkede op om det, men 59 stemte nej til det forslag.

Formand Thorkild Maarbjerg foreslog til gengæld en næse og dernæst opbakning til rådmanden. Det stemte 68 medlemmer ja til, mens 5 stemte nej.

Oversigt

    Oversigt