Næsten 30.000 protester mod lukning af skadestue

Akutgruppe Sydfyn, der kæmper for bevarelse af skadestuen og akutberedskab på Svendborg Sygehus har til dato samlet 27.398 underskrifter.

Indsamlingen af underskrifter er endnu ikke slut. Akutgruppe Sydfyn runder af med to indsamlingsdage den kommende weekend.

Fredag samles der underskrifter ind på Ærø. Lørdag samles ind på Langeland, og det hele slutter lørdag middag med en seance på Torvet i Svendborg.

Akutgruppe Sydfyn opstod, da et flertal i Region Syddanmark lancerede planer om at lukke skadestue og akut beredskab på Sygehus Fyn Svendborg.

Forslaget er sendt i offentlig høring indtil 1. marts, som også er fristen for aflevering af protester.

SF i regionsrådet har hele tiden været modstandere af lukning, og da protesterne begyndte har også andre regionspolitikere sendt signaler om, at en bevarelse stadig er mulig. 

Oversigt

    Oversigt