Problemer med sikkerheden: Næsten hver fjerde fynske botilbud har fået påbud

Næsten hver fjerde fynske botilbud for unge og voksne har så store problemer med patientsikkerheden, at de har fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

På næsten hvert fjerde botilbud på Fyn for sindslidende og handicappede er der større problemer med beboernes sikkerhed. Det viser en gennemgang af resultaterne på Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) hjemmeside, som TV 2/Fyn har lavet.

- Det er vældig uheldigt at vi er i nogle tal, der er så voldsomme, siger Anne Hvidberg Jørgensen, der er
formanden for Sind i Region Syddanmark:

Men tallene kommer ikke bag på hende.

- Det er svært at styre et botilbud. Der er måske ligeså mange beboere som der er diagnoser, men det skal selvfølgelig styres bedre, end det gør nu, tilføjer hun.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TV 2/Fyn har gennemgået alle §105, §107 og §108 botilbud, som har haft besøg af STPS de seneste to år. I alt har 23 bosteder haft besøg og på fem af dem er der ifølge STPS større problemer med patientsikkerheden. Det er så alvorligt, at det udløser et påbud fra styrelsen. 

Hvad §105, 107§ og §108?

15 har mindre problemer med patientsikkerheden, og kun tre ingen problemer af betydningen for patientsikkerhed - ét af dem er Botilbuddet Fangelvej, som lige nu undersøges igen af STPS, efter at kvinde døde på Botilbuddet den 20. maj. En sag som TV 2/Fyn over de seneste uger har afdækket. 

Hvad betyder et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Krav til kompetencer 

Fælles for alle fem påbud på Fyn var dokumentation var generel mangelfuld og usystematisk, hvilket resulterede i manglende beskrivelse af patienternes aktuelle og potentielle

Ifølge Jimmi Nielsen, der er professor i klinisk medicin kan en af forklaringerne på udfordringerne ved botilbud og bosteder være, at personalet ikke har de rette kompetencer.

- Det kan være personalet ikke er sundhedsfaglige, hvor man ikke har sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter. Især når det kommer til håndtering af medicin, så er det noget, der ligger dybt forankret i det autoriserede sundhedspersoners uddannelse, forklarer han.

Den opfattelse deler Anne Hvidberg Jørgensen ikke.

- Det handler ikke så meget om kompetencer, det handler om, hvordan kulturen er på bostedet. Eksempelvis om man har en synlig ledelse, og om man gør tingene på samme måde.

Hun ser udfordringer et andet sted.

- Der skal være overvågning over dem, der bor der, men samtidig skal de føle, at det er deres hjem. Derudover skal der en ordentlig medicinhåndtering, siger Anne Hvidberg Jørgensen.

Er det nok med flere midler til området, eller skal man fra Christiansborg nedsætte nogle krav til personalets kompetencer?

-  Jeg tror ikke der er noget i vejen med midlerne. Jeg tror, der er noget i vejen med den kultur, der foregår på de enkelte bosteder. Hvert bosted har deres egen måde at gøre tingene på, og dét burde opgraderes.

Hvad er det for en kultur?

Det kommer an på ledelsen, men nu har vi et frisk eksempel fra et botilbuddet på Fangelvej. Det handler meget om kulturen på det bosted. Selvfølgelig skal der være regler og uddannelse. Men man kan ikke skære det ud på den måde, for det kommer an på den enkelte borger, der bor der, afslutter Anne Hvidberg Jørgensen.

Oversigt

    Oversigt