Næsten roligt i Vollsmose

Torsdag aften var der for første gang i denne uge relativt roligt i Vollsmose. Kun et enkelt stenkast mod en patruljevogn spolerede freden.

-

Torsdag aften var der for første gang i denne uge relativt roligt i Vollsmose. Kun et enkelt stenkast mod en patruljevogn spolerede freden.

De unge, der har været forsamlet på Vollsmose Allé de sidste par aftener, holdt sig tilsyneladende indendørs torsdag aften. Dog blev en uropatrulje ramt af en sten, da den kørte gennem kvarteret. En bagrude i bilen blev knust, men det lykkedes ikke for politiet at se hvor stenen blev kastet fra.

Først på aftenen blev brandvæsnet tilkaldt til en brændende skurvogn bag Birkeparken. Brandvæsnet rykkede sammen med politiet ud for at slukke branden, og da det ikke kom til sammenstød med de unge, er politiet tilbøjelige til at tro, at branden ikke har sammenhæng med de sidste dages uro i kvarteret.

Politiet fortsatte torsdag dialogen med de forskellige netværk i området, og de kommende dage vil politiet fortsætte snakken med både beboerforeninger og forældregrupper.

 

Oversigt

    Oversigt