Nævningeformand spiste frokost med forsvarer

Formanden for nævningerne i en stor narkosag i Østre Landsret i Odense har i utide måttet trække sig fra sit hverv, efter at hun er blevet set spise frokost med en af de tiltaltes forsvarere.

-

/ritzau/
Formanden for nævningerne i en stor narkosag i Østre Landsret i Odense har i utide måttet trække sig fra sit hverv, efter at hun er blevet set spise frokost med en af de tiltaltes forsvarere.


Samtidig er advokatmyndighederne blevet orienteret om forsvarerens optræden. 


\"Det er meget trist, og det er meget beklageligt\", siger retsformanden i sagen, landsdommer Hans Chr. Thomsen.


Nævningen blev nødt til at træde ud af sagen, fordi der var risiko for, at der senere ville komme indsigelser mod hendes habilitet og dermed krav om, at sagen skulle gå om.


Retsplejeloven siger, at nævningerne ikke må have kontakt med andre om sagen, mens den bliver behandlet. Og det fik nævningerne også at vide, da domsforhandlingen begyndte den 8. januar. Sagen ventes at være afsluttet i april.

Oversigt

    Oversigt