Narkodømt anholdt med stoffer under udgang

Fyns Politi anholdt torsdag en mand, der var halvt bevidstløs af narko. Han sad i en bil og havde flere stoffer på sig.

Torsdag klokken 14.00 fandt politiet en mand, der sad ret bedøvet i en bil på Vestre Stationsvej i Odense.

- Vi snakker med ham, og vi finder ketamin, amfetamin og fantasy (flydende ecstasy, red.) i bilen, og vi tager ham med på stationen til afhøring, siger vagtchef Lars Thede, Fyns Politi.

På en adresse i Bellinge finder politiet desuden noget hash, og derfor vil politiets anklager gerne have manden fremstillet i grundlovsforhør fredag.

- Manden afsoner en dom på 12 år for narko, og så finder vi ham med de her stoffer, mens han er på udgang. Det er derfor, vi gerne vil have ham fremstillet, siger vagtchefen.

Oversigt

    Oversigt