Narkohandlere idømt fængsel og udvisning

Nævningesagen ved Østre Landsret mod fire narkohandlere sluttede torsdag med at de tiltalte blev idømt mellem tre et halvt og syv års fængsel. To tiltalte udlændinge bliver desuden udvist efter afsoning af straffen.

Handlede adskillige kilo

De tiltalte i sagen var to arabere på henholdsvis 23 og 25 år og et dansk par med en 39-årig mand og en 26-årig kvinde.

Alle fire er kendt skyldige i omfattende handel med kokain og heroin i og omkring Odense i 2004.

Den 23-årige araber stod for den største del ag handelen ved at sælge 2,7 kilo stoffer til forskellige pushere. Den 25-årige araber fungerede ofte som budbringer og afleverede stofferne til kunderne, ofte ved Teknisk Skole på Risingsvej i Odense.

Det danske par var kunder hos de to arabere og solgte videre til gadenarkomaner. 

Fængsel og udvisning

Torsdag eftermiddag afsagde nævningene i landsretten deres dom:

  • Den 23-årige araber fik syv års fængsel og udvisning efter afsoning
  • Den 25-årige araber fik fem et halvt års fængsel og udvisning
  • Den 39-årige dansker fik seks et halvt års fængsel
  • Den 26-årige kvinde fik tre et halvt års fængsel.

Oversigt

    Oversigt