I det fynske folks tjeneste

To natklubber dømt for diskriminering

Det var diskrimination, da mænd fra Sri Lanka og Somalia blev afvist ved natklubber, afgør Østre Landsret.

De to mænd blev afvist, da de ville besøge to natklubber i Odense i 2015. Foto: Nanna Kreutzmann / Ritzau Scanpix

To mænd fra Sri Lanka og Somalia blev diskrimineret på grund af deres etnicitet, da de en septembernat i 2015 blev afvist ved to forskellige natklubber i Odense. Det drejer sig om Café Kræz og den nu lukkede The Gym Club.

Det har Østre Landsret mandag afgjort i en civil ankesag-

Det oplyser Camilla Michaelsen, der er advokat hos Kammeradvokaten, som repræsenterer Ligebehandlingsnævnet og de to mænd.
Landsretten er dermed kommet frem til samme resultat, som byretten gjorde sidste år.

Det er første gang, at landets næsthøjeste retsinstans tager stilling til sager om racediskrimination. Derfor kan den få stor betydning for lignende sager i fremtiden, vurderede advokaterne for begge parter inden domsafsigelse.

Det er ulovligt at diskriminere direkte eller indirekte på baggrund af etnisk oprindelse, køn, alder, religion og seksualitet.

Indirekte forskelsbehandling er, hvis man bliver afvist med én grund, selv om årsagen er eksempelvis ens etnicitet.

Striden opstod, da de to mænd, som er i midten af 30'erne, med en halv times mellemrum blev nægtet adgang til to forskellige klubber under en bytur i Odense i 2015.

Mændene har i retten forklaret, at dørmændene ikke gav en grund til afvisningerne, og de mener derfor, at deres hudfarve forhindrede dem i at komme indenfor.

Mens de ikke måtte feste på klubberne, blev både mænd og kvinder af etnisk dansk oprindelse efterfølgende lukket ind. Den ene mand har i retten sagt, at han selv var en smule beruset under byturen, mens hans kammerat ikke drak alkohol.

Diskotekerne har nægtet, at mændenes hudfarve havde nogen som helst betydning.

Ifølge klubbernes advokat, Allan Stohn, har dørmændene uafhængigt af hinanden sagt, at den ene af mændene var for fuld den pågældende aften.

Desuden har venneparret været i byen de pågældende steder et hav af gange både før og efter episoden.

- Dommen viser, at diskotekerne bør overveje, om der skal være bedre dokumentation for, hvorfor de har afvist gæster i døren. Det kunne muligvis ske ved at natklubberne fører en logbog eller at dørmændene bærer et bodycam, der også optager lyd, siger advokat Allan Stohn, der repræsenterede de to natklubber til TV 2/Fyn.

Overvejer anke

De to natklubbers advokat oplyser, at de vil læse dommen igennem, for tage stilling til om de skal forsøge at anke den.

- Der er intet, der er afgjort endnu. Mine klienter skal overveje, om de vil bruge flere ressourcer på at se, om de kan få lov at anke dommen, siger advokat, Allan Stohn.

For at sagen kan ankes til Højesteret, skal Procesbevillingsnævnet give godkendelse til det. Det kræver, at nævnet betragter sagen som principiel.

Selv om landsretten ikke tidligere har taget stilling til emnet, behandler Ligebehandlingsnævnet ofte sager om diskrimination.

I Ligebehandlingsnævnets årsberetning fra 2017 fremgår det, at der sidste år blev afgjort 44 sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

13 af dem var klager over adgangsbegrænsning til barer og natklubber.

Opdatering

  • 17. sep 2018 kl. 12:10 Kommentar fra natklubbernes advokat tilføjet
  • 17. sep 2018 kl. 13:16 Tilføjet information om Ligebehandlingsnævnet.
  • 17. sep 2018 kl. 14:41 Tilføjet advokatens kommentar til TV 2/Fyn.