I det fynske folks tjeneste

Natlig bilbrand trak tilskuerne til

En knallert blev set køre bort fra en bilbrand på Korsløkkevej i Odense.

00:30

Det er anden bilbrand på få dage inden for få hundrede meter.

Det lykkedes at få slukket ilden, inden den bredte sig til nabobilerne / arkivfoto. Foto: Loacal Eyes

1 af 2

En bil brændte i nat på en parkeringsplads på Korsløkkevej i Odense. De to biler op til den brændende bil blev beskadiget af branden.

Da Fyns Politi kom til stedet, havde branden tiltrukket en del tilskuere, men tilsyneladende ikke nogen, der havde forbindelse til branden. En knallert med to personer var blevet set køre bort fra stedet.

- Det er svært at sige, om den har noget med branden at gøre, men det er nærliggende at tro. Så mange er der jo heller ikke, der ligger og kører rundt på knallert derude midt om natten, siger vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen.

Læs også Brandbombe antænder flere biler

Branden blev slukket, inden den bredte sig til nabobilerne. De to biler ved siden af blev dog alligevel beskadiget af varme og flammer.

Natten til mandag brændte tre biler på Carl Blochs Vej få hundrede meter fra Korsløkkevej.

Ved den smadrede ukendte gerningsmænd en siderude i en parkeret en Audi A6 stationcar, hvorefter de smed en molotovcocktail ind i bilen.

Branden her udviklede sig så kraftigt, at den antændte to biler parkeret ved siden af. Fyns Politi antager, at de to brande har forbindelse med hinanden, enten ved at det er samme gerningsmænd, eller at der nogen, der har ladet sig inspirere.