NATO taler om droner i Odense

Droner skal undgå at ramme andre, når de er i luften. Det er 40 globale virksomheder samlet i Odense for at drøfte og udtænke.

HCA Airport i Odense lægger luftrum til, når en specialegruppe fra NATO skal drøfte, hvordan droner undgår at ramme andre droner eller fly, når de i fremtiden flyver rundt over hovederne af fynboerne.

Teknologien kalder de for "sense and avoid".

- I den danske industri er der en udstrakt hånd på tværs af civile institutioner og kommercielle samarbejdspartnere om at udvikle fremtidens sense and avoid-teknologi. Droner skal kunne flyve sammen med almindelige fly, derfor skal droner tænke som en pilot. Det er det, vi skal diskutere og fremvise eksempler på, fortæller vice-president Søren Petersen fra Scandinavian Avionics.

Det er den såkaldte NATO-gruppe, repræsenteret af 40 globale virksomheder med 67 eksperter, der er på besøg ved HCA Airport. Blandt deltager er Scandinavian Avionics.

- HCA Airport har bevist, at de kan tiltrække internationale virksomheder til at anvende deres faciliteter, ligesom SDU forsker i sense and avoid-teknologi baseret på viden fra flagmusen. Det er et stærkt dansk setup, og NATO-gruppen har derfor set Odense som en oplagt sted at finde inspiration omkring fremtidens droner.

Hos Odenses borgmester Anker Boye er man glad for den udenlandske interesse. Siden Boeing for første gang anvendte HCA Airport som drone-facilitet i 2011, har byen sat alle segl ind på et opbygge en droneklynge med internationalt potentiale:

- Vi har opbygget en meget stærk robot-klynge her i byen, og det er fra dette grundlag, vi nu er ved at opbygge en ny klynge inden for droner. Derfor hilser vi kun NATO-gruppens engagement i vores klynge velkommen. Globalt går udviklingen inden for droner meget stærkt, så det er vigtigt at komme i dialog med de førende inden for området, fortæller Anker Boye.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt