Natteravne får støtte fra Elforsyning

Kunderne i Sydfyns Elforsyning kan nu give direkte støtte til Natteravnene på Fyn og Langeland, når de køber energi.

Det er Natteravnenes Landssekretariat, der har indgået en SupportEnergi-aftale med SEF. Aftalen betyder, at Natteravnene får støtte i takt med, at SEF's kunder tilkendegiver, at de ønsker at støtte Natteravnene.

- Selv om vi i Landssekretariatet står for aftalen og samarbejder med SEF's medarbejdere, har vi besluttet, at de indkomne midler i første omgang vil blive fordelt mellem de af vores Natteravneforeninger på Fyn og Langeland, som gør en indsats for at markedsføre ideen i deres lokalområde, og så må vi se hvordan vi får den øvrige del af Danmark med, siger sekretariatschef Erik Thorsted.

Natteravnene sørger for ro og orden i nattelivet flere steder på Fyn iført de karakteristiske gule jakker.

- Natteravnene yder et vigtigt stykke arbejde, når de spreder tryghed blandt de unge i nattelivet. Det er indbegrebet af god energi og dette arbejde vil vi gerne støtte, fortæller Claus Holm Andersen, der er Kunde- og Markedschef hos Sydfyns Elforsyning.

Oversigt

    Oversigt