I det fynske folks tjeneste

Naturama udsætter fotokonkurrence

Den populære, landsdækkende fotokonkurrence, Skyd på Naturen, bliver udskudt til 2009. Naturama i Svendborg har ikke kræfter til at gennemføre den i 2008.

Museet er igang med at planlægge de bærende aktiviteter i 2009, og det kræver så meget mandskab, at der ikke er tid til at afholde fotokonkurrencen.

Seniorforsker på Naturama, Jens Nyeland, beklager, men siger at det har været nødvendigt med en benhård prioritering af rescourserne.

Han lover dog, at konkurencen bliver til noget i 2009:

- Den har været en stor succes og fået megen ros, og er derfor et væsentligt aktiv for os, siger han.

Skyd på Naturen blev afholdt første gang i 2006. De bedste fotos fra 2007-udgaven kan ses på Naturama indtil 17. august.